Ovenpå Påsken, og den seneste tids ikke-begivenheder, finder jeg anledning til at kommenterer det forestående politiske arbejde.
Den første kommentar vedrører (L 111), om individuel boligstøtte i andelsboliger. Da jeg selv er en af de gamle modtagere, af denne støtte, finder jeg anledning til at knytte en kommentar.
I dag, er det muligt at modtage et tilskud svarende til 40 % af støtten for lejeboliger. Det er også muligt, at modtage 60 %, som et særdeles favorabelt lån, der er rentefrit, og som først skal tilbagebetales i forbindelse med et eventuelt salg af andelsboligen.
Forslaget lægger op til at støtten fremover gives som et 100 %'s lån.
I den nuværende ordning, er der imidlertid den mulighed, kun at modtage de 40 %, der gives i tilskud.
Jeg har konkret, taget den model i anvendelse.
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, er fremkommet med et høringssvar i forbindelse med lovforslaget.
Af høringssvaret fremgår det at:
Danske Handicaporganisationer (DH) er bekymret for lovforslagets konsekvenser for mennesker med funktionsnedsættelser, hvoraf mange har et relativt lavt indkomstniveau.
Personligt deler jeg denne bekymring, ligesom jeg også deler den grundlæggende essens i høringssvaret.
Jeg vil hertil bemærke, at forslaget, med udgangspunkt i ovenstående, kan resultere i øgede udgifter på den kortere bane. Det er klart, at der vil kunne finde en besparelse sted på langt sigt; men det er ligeså klart, at en udgiftsforøgelse fra 40 til 100 % er betragtelig.
Netop i dag, hvor det er favorabelt at låne penge som følge af det umiddelbare lønpres og inflation - Og hvor det også er fordelagtigt at yde indlån, som følge af det øgede pres/konkurrence på de likvide markeder, bør ovenstående give anledning til velovervejede betænkeligheder.
Dette gælder naturligvis også, blandt mine egne.
Hvis meningen med forslaget er, at yde øget omsorg og støtte så takker jeg for interessen.
Jeg undres dog over, at nytilkomne ikke har mulighed for, at vælge at klare sig med den mindre støtte.
Hvis jeg var i en position, hvor jeg havde indflydelse på det, ville jeg overveje, om ikke den nuværende støtteordning evt. kunne videreføres i revideret form for støtteansøgere.
Jeg synes, der er grund til, at man gør sig overvejelser om, om det er rimeligt, at man skal kunne blæse med mel i munden, altså hvorvidt man som i gældene lov skal kunne modtage såvel tilskud, som lån (simultant).
Men jeg finder det bedrøveligt, at muligheden for at vælge, (at nøjes med), en væsentlig mindre; men solid støtte bortfalder.
L 111 er en del af finansloven - og ansvarlighed forudsætter naturligvis, at man ved vedgår sig sine aftaler: men der bør være al mulig grund til, at imødegår problemstillingerne i forbindelse med implementeringen og udarbejdelsen af den reviderede lov.
Endelig er der min personlige kæphest (L 53) 2. behandlingen af Lissabon-traktaten, som det bestemt har højeste prioritet, at følge.
(L 111) skal til førstebehandling den 2. april og L 53 er til 2. behandling 8. april.
Vi går en spændende måned i møde.
torsdag den 27. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar