mandag den 27. april 2009

Kejseren uden tøj på

Jeg har den seneste tid og grundet i det nyligt afholdte landsmøde set på hvad LA egentlig står for. Svaret synes at måtte stå hen i det uvisse. Ganske vist vil man en anden skattepolitik - og progressive forslag på energiområdet hatten af for det.

Men når det kommer til det konkrete har man ingen særlige bud. Jeg kunne eksempelvis se forslag om en veteran-politik - og ja vi behandler de danske der gør militærtjeneste med livet som indsats for dårligt.

Når det er sagt, så var der ganske få konkrete udmeldinger vedrørende politisk indhold de juridiske aspekter og finansiering.

Hvis man eksempelvis vil ændre erstatningsloven og arveloven - skal disse ændringer så gælde lokalt eller globalt og skal det kun for udstationerede soldater eller skal det også gælde for eksempelvis værnepligtige i Danmark?

Hvad med soldater på øvelses erstatningsretlige stilling?

Spørgsmålene er mange og svarene mangler som vanligt.

Pointen heri er ikke det sympatiske i en vetaran politik; men det forhold at LA har udviklet sig til et snylter parti.

Et parti der snylter på dét partiet er så meget imod og som ikke har nogen selvstændig substans.

Dette forhold er naturligvis påfaldende for et parti - der hævder det frie initiativ, og som i hvert fald på papiret har stærke kræfter i rygger.

Ses der bort fra de hurtige umeldinger på skatte og energiområdet, så er Liberal Alliance en bevægelse, der ikke mener noget om noget som helst.

Et parti der kan opsumeres efter parolen: Det der gavner os gavner alle eller også er vi bare fløjtende ligeglade med det hele.

Konklusionen må være at Liberal Alliance for nærværende ikke er et "støttedueligt parti".

Men det skal selvfølgelig ikke være os der svinger stridsøksen