En epoke er slut:)

Så er det slut med: "Det som ikke alle kan gennemføre, det skal ingen gennemføre".

Lad os se hvad vi kan gennemføre - og med hvem!

God melodi med farlige undertoner

DFUs formand, Allan Steen Hansen, som jeg nærer behørig respekt for, har netop udgivet sit ugebrev, som jeg er fuldstændig enig med.

Jeg vil ikke gå i detaljer med ugebrevet her; men nedkogt handler det om Kharder og de konservative.

Analysen er så rigtig om Kharder som levebrødspolitiker og de kvaler det må skabe for de konservative.

For os i DF kan man levende forestille sig at samarbejdet kan blive mere anstrengt - ikke mindst i forhold til Kharders bemærkninger om en udlændige politik med et menneskeligt ansigt - hvad det så end betyder.

Når jeg så alligevel benævner de farlige undertoner, har det ikke direkte adresse til ovennævnte indlæg. Til gengæld finder jeg, at man med 05 i erindring ikke mindst det gruopvækkende Københavnske kommunalvalg falder over ubehagelige tendenser til at bekrige hinanden på VOK holdet - eksternt som internt.

Vi står overfor en farlig spændende og omvæltende tid. Men også en tid, hvor der skal pumpes Watt/vat i pedalerne - hvad enten det drejer sig om at holde julene i gang eller at få en tidl. rover-fører til at slippe rettet og blive sidende pænt på bagsædet.

Med tak til formanden - og med tanke på kommende valg - kan jeg kun sige: Bury the hatchet

Allan Steen Hansens ugebrev m.m. kan som altid læses på DFU's hjemmeside www.dfu.nu

Hvad gør vi nu

Til trods for at Anders Fogh Rasmussen stadig er landets statsminister, synes tiden at være inde til en status. Personligt har jeg i min DFU befængte hjerne lejet med taken om at DF kunne støtte Lene Espersen, som landets kommende statsminister.

Ja jeg ved godt det nok ikke er hverken aktuelt eller oplagt- Jeg kender os og ved at vi er loyale og til at stole på; men tilsammen har DF og K faktisk flere stemmer end venstre, og venstres svigtende resultater er da også en af årsagerne til at magten kan gå os af hænde.

Ellers ærgeres jeg over skattereformen ikke mindst bundfradraget og fastholdelsen af topskatten.

Og man fattes en smule sympati for det ikke eksisterende liberal-alliance.

Ser vi en smule fremad kommer tingene dog til at hande om 2 ting EP-valget og den kommende afstemning om Irlands og Uem's fremtid fristes man til at sig, og her er det kun DF, der kan levere varen.

Vi har tre stærke spidskandidater i Messerschmidt, Berth og Rosbach, som jeg alle ligger på linie med - dat skal blive spændende at følge den udvikling