Skræk og advarsel

Tja man må vel advare imod at Landspolitikere blander sig i kommunalpolitik.

Da der neppe er nogen af os der ønsker en gentagelse af 2005 er der vist ikke mere at sige til den sag - Der er allerede sagt for meget.

Og så skal man selvfølgelig til stemmeboksen i Københavns Kommune og støtte Carl og de andre.

Kenneth eller Rosbach?

Mens jeg glædes over det positive valg, er det spændende hvem der bliver anden repræsentant.

Politiken har anslået at der er tæt løb mellem Kenneth, Anne, Dennis og Jeppe.

Det synes dog nærliggende logisk at antage, at det enten bliver Kenneth eller Anne, der skal gøre følgeskab.

Medens Anne viser en kontinuitet fra Camre, så vil Kenneth og Mortens stærke bånd gennem DFU være en styrke - og det vil nok udgøre en solid tandam, hvis valgresultatet skulle vise sig at gå i den retning.

EU-politisk er jeg nu mest enig med Messerschmidt.

Jeg ser mig selv, som en smule undret over at Kenneth tilsyneladende mener at EU-bør have fælles regler for dyrevelfærd, medens Anne er mere skråsikker i den galt afmancherede sag.

Ikke at dyrevelfærd har min interesse; men det har stor interesse at vore kandidater besidder en basal forståelse af hvorledes EU fungere og konsekvensen af dette.

De øvrige kandidater har, hvis det går som jeg har spået potientale som en foryngelse til næste folketingsvalg.

Her tænkes på Dennis, Jeppe, Kronborg - og naturligvis vores fungerende talent med fremtiden for sig - Harpsøe.

Ved et kommende folketingsvalg vil disse kandidater være modnet yderligere, hvis de har mod på at gå den vej.

Indenrigspolitisk var valget også interessant. Det viste behovet for at VOK står sammen. Herunder sås tegn på potentiel styrke fra Espersen.

Det er korrekt at vi ikke er i valgforbund - vi klarer os også uden, og jeg kan da blive knotten når DR fremlægger det som om at vi har "stjålet" et mandat, men man skal også altid være en god vinder.

Ellers må man sige pas på Thorning, der vil kunne vise sig potentielt farligere end "rare Villy" især, hvis vi forblændes af ham -- Og pas pǻ Løkke.

forræderer bland vore egne

Såvel Dan Jørgensen, som Venstres Morten Løkkegaard har i disse dage travlt med at forråde Danmark. Begge kandidater har travlt med at mene, at det haster med ophævelsen af det retslige forbehold. Man spørger så, hvor de var henne med deres agitation Da Lissabon-traktaten ikke var ratificeret i Danmark.

Det er heldigvis sjældent man tænker at nogle burde klynges op...

Kejseren uden tøj på

Jeg har den seneste tid og grundet i det nyligt afholdte landsmøde set på hvad LA egentlig står for. Svaret synes at måtte stå hen i det uvisse. Ganske vist vil man en anden skattepolitik - og progressive forslag på energiområdet hatten af for det.

Men når det kommer til det konkrete har man ingen særlige bud. Jeg kunne eksempelvis se forslag om en veteran-politik - og ja vi behandler de danske der gør militærtjeneste med livet som indsats for dårligt.

Når det er sagt, så var der ganske få konkrete udmeldinger vedrørende politisk indhold de juridiske aspekter og finansiering.

Hvis man eksempelvis vil ændre erstatningsloven og arveloven - skal disse ændringer så gælde lokalt eller globalt og skal det kun for udstationerede soldater eller skal det også gælde for eksempelvis værnepligtige i Danmark?

Hvad med soldater på øvelses erstatningsretlige stilling?

Spørgsmålene er mange og svarene mangler som vanligt.

Pointen heri er ikke det sympatiske i en vetaran politik; men det forhold at LA har udviklet sig til et snylter parti.

Et parti der snylter på dét partiet er så meget imod og som ikke har nogen selvstændig substans.

Dette forhold er naturligvis påfaldende for et parti - der hævder det frie initiativ, og som i hvert fald på papiret har stærke kræfter i rygger.

Ses der bort fra de hurtige umeldinger på skatte og energiområdet, så er Liberal Alliance en bevægelse, der ikke mener noget om noget som helst.

Et parti der kan opsumeres efter parolen: Det der gavner os gavner alle eller også er vi bare fløjtende ligeglade med det hele.

Konklusionen må være at Liberal Alliance for nærværende ikke er et "støttedueligt parti".

Men det skal selvfølgelig ikke være os der svinger stridsøksen

En epoke er slut:)

Så er det slut med: "Det som ikke alle kan gennemføre, det skal ingen gennemføre".

Lad os se hvad vi kan gennemføre - og med hvem!

God melodi med farlige undertoner

DFUs formand, Allan Steen Hansen, som jeg nærer behørig respekt for, har netop udgivet sit ugebrev, som jeg er fuldstændig enig med.

Jeg vil ikke gå i detaljer med ugebrevet her; men nedkogt handler det om Kharder og de konservative.

Analysen er så rigtig om Kharder som levebrødspolitiker og de kvaler det må skabe for de konservative.

For os i DF kan man levende forestille sig at samarbejdet kan blive mere anstrengt - ikke mindst i forhold til Kharders bemærkninger om en udlændige politik med et menneskeligt ansigt - hvad det så end betyder.

Når jeg så alligevel benævner de farlige undertoner, har det ikke direkte adresse til ovennævnte indlæg. Til gengæld finder jeg, at man med 05 i erindring ikke mindst det gruopvækkende Københavnske kommunalvalg falder over ubehagelige tendenser til at bekrige hinanden på VOK holdet - eksternt som internt.

Vi står overfor en farlig spændende og omvæltende tid. Men også en tid, hvor der skal pumpes Watt/vat i pedalerne - hvad enten det drejer sig om at holde julene i gang eller at få en tidl. rover-fører til at slippe rettet og blive sidende pænt på bagsædet.

Med tak til formanden - og med tanke på kommende valg - kan jeg kun sige: Bury the hatchet

Allan Steen Hansens ugebrev m.m. kan som altid læses på DFU's hjemmeside www.dfu.nu

Hvad gør vi nu

Til trods for at Anders Fogh Rasmussen stadig er landets statsminister, synes tiden at være inde til en status. Personligt har jeg i min DFU befængte hjerne lejet med taken om at DF kunne støtte Lene Espersen, som landets kommende statsminister.

Ja jeg ved godt det nok ikke er hverken aktuelt eller oplagt- Jeg kender os og ved at vi er loyale og til at stole på; men tilsammen har DF og K faktisk flere stemmer end venstre, og venstres svigtende resultater er da også en af årsagerne til at magten kan gå os af hænde.

Ellers ærgeres jeg over skattereformen ikke mindst bundfradraget og fastholdelsen af topskatten.

Og man fattes en smule sympati for det ikke eksisterende liberal-alliance.

Ser vi en smule fremad kommer tingene dog til at hande om 2 ting EP-valget og den kommende afstemning om Irlands og Uem's fremtid fristes man til at sig, og her er det kun DF, der kan levere varen.

Vi har tre stærke spidskandidater i Messerschmidt, Berth og Rosbach, som jeg alle ligger på linie med - dat skal blive spændende at følge den udvikling

Godt taget DF

Man kan kun juble over at skattekomissions forslag om beskærelse af SU'en er fejet af bordet. Se situationen er den, at når unge danskere på eksempelvis medicinstudiet, som vi mangler i det danske samfund, opbygger gæld under uddannelsen, så løser de det typisk ved at tage til eksempel vis Norge arbejde en del år og arbejde gælden af. Der går altså typisk længere tid inden vi får glæde af arbejdskræften.

Der er måske nok et generelt problem i forhold til de faktiske gennemførselstider på de danske universiteter.

Det problem løses dog ikke ved at skære i SU'en; men ved at sikre at uddannelsernes indhold og struktur er tilrettelagt på en sådan måde at de kvalifiserede studerende har mulighed for at gennemføre inden for en tidsremme der ligger nær den normerede tid.

Og selvfølgelig er det en universitetsopgave, da universiteterne jo netop får tilskud ud fra de studerende.

Så endnu engang godt taget DF - Godt taget af bordet

Solidt oplæg fra skattekommissionen

Efter skattekommissionens udspil bør man vel kunne være begejstret. Det er måske især værd at hæfte sig ved at alle er en smule utilfredse og udspillet derfor ses afbalanceret. Derudover kan det frygtes at dem der har sparet op til alderdommen remmes hårdt, hvis de har kalkulert med nogle udgifter; der efter reformen vil ligge ud over det som den grønnecheck kan godtgøre.